Beskrivelse
En kuglelås er en lille lås, som fortrinsvist bruges til mindre skabslåger i skænke eller små reoler med låger. Kuglelåsen blev ofte anvendt i 1960’erne på gamle teaktræsmøbler – f.eks. hvor man har et møbel med en trælåge, som lukker ud- og nedad. Kuglelåsen sørger for, at lågen holdes fast og lukket.
Hvordan virker en kuglelås?
Selve kuglen på kuglelåsen er fjederpåvirket, hvilket vil sige, at når noget/lågen trykker/presser på kuglen, så bliver den skubbet ind eller ud. Når lågen bliver lukket, så bliver kuglen først trykket ind og kan dermed passere kanten på skabet og til sidst falder kuglen ind i hullet på pladen på modparten til kuglen, som er monteret inden i skabet og holder lågen fast – lige indtil man trækker i lågen igen.
Hvordan monteres en kuglelås?
En kuglelås monteres ved, at man fræser selve kuglen ind i lågekanten således, at kuglen stikker op over kanten og dermed kan trykkes på. Pladen - modparten til kuglen – monteres i toppen af skabet på en sådan måde, at når lågen lukkes i, så rammer kuglen ind midt i hullet på pladen og kuglen falder i hak og holder dermed lågen lukket.
Dette er en mellemstor kuglelås, som skal indbores i lågen - se tegningen med flere mål.
Materialet er metal, som er messingbelagt.
Prisen er for 1 stk kuglelås - en kugle og en plade, som fotoet viser.
Mål:
Kugle:
Diameter Ø10 mm
Højde: 11 mm
Plade:
Længde: 25 mm
Bredde: 10 mm
Tykkelse: 0,5 mm
Der er flere mål på tegningen.
Hvis du har brug for skruer, så kan du tilkøbe dem her:
https://www.beslagskassen.dk/collections/traeskruer
Hvis du kan bruge en messingskrue, som er 10 mm lang, så anbefaler vi denne:
https://www.beslagskassen.dk/products/01-108?variant=43301855330528
Der skal bruges 2 stk messingskruer til at montere 1 stk kuglelås med.