Gasdæmpere og beslag til køkkenskabe og møbler
25 produkter
Viser 1 - 25 af 25 produkter
- Aflæs din gamle dæmper: Find teksten på den dæmper, du har nu. Kig efter Newton (N) (f.eks. 60N, 80N) og c/c målet i millimeter (f.eks. 206, 278).
- Mål afstanden (c/c): Hvis c/c målet ikke er opgivet på dæmperen, så mål afstanden fra midten af det ene monteringshul til midten af det andet, når dæmperen er helt udstrakt.
- Vælg "Up" eller "Down": Skal lågen skubbes opad (overskab) eller bremses på vej ned (puslebord)?

Værd at vide om gasfjedre og dæmpere til møbler
Uanset om du har brug for at erstatte en eksisterende gasdæmper eller installere en ny til et nyt projekt, kan du finde den rette gasdæmper hos os. Vores gasdæmpere anvendes primært til overskabslåger i køkkener, men vi har også enkelte modeller, som kan anvendes til andre formål - f.eks. til pusleborde eller hyndebokse. Se udvalget her.
Gasdæmpere (også kendt som gasfjedre) bruger tryk i et lukket system til at skabe en kontrolleret bevægelse i skabslåger. For at sikre den absolut længste levetid, skal du altid montere dæmperen med stempelstangen pegende nedad. Det holder pakningen smurt med olie, så den ikke tørrer ud.
Gasdæmpere - hvad betyder ”Up” og ”Down” ?
UP (Mest brugt): Skubber lågen opad og holder den åben. Perfekt til overskabet til mikroovnen i køkkenet.
DOWN: Bremser en klap eller låge på vej nedad. Bruges typisk til et væghængt puslebord på badeværelset.
Den mest brugte gasdæmper model kaldes ”Up”, hvilket i sin enkelthed betyder, at den skubber en låge opad. Den bruges primært i overskabe i køkkenet, f.eks. i et skab, hvor man har placeret sin mikrobølgeovn. Modellen ”Down” bruges modsat – når man skal klappe noget ned – f.eks. et væghængt puslebord på badeværelset. Gasdæmperen bremser lågen eller klappen og holder den i position.
Tip til indretningen: Ønsker du en helt grebsfri løsning af dine skabe, kan du se vores udvalg af lågeåbnere med push-funktion her
Arbejder du med en løsning, hvor en bordplade eller klap skal kunne foldes ned, kan du også se vores udvalg af klapbeslag til bordplader her
Hvor mange Newton (N) skal jeg vælge?
Newton angiver dæmperens løftekraft/styrke. Som tommelfingerregel svarer 10 Newton til ca. 1 kg. Hvis du vælger en for kraftig dæmper, vil lågen have svært ved at lukke i, og vælger du en for svag dæmper, vil lågen ikke forblive åben i den ønskede position.
- 50N - 60N: Svarer til en lille låge på max 5-6 kg.
- 80N - 100N: Svarer til en standard køkkenlåge på max 10 kg.
- 160N - 500N: Kraftige dæmpere til f.eks. tunge hyndebokse eller specialprojekter.
Anbefaling: Hvis din låge holdes oppe af to gasfjedre, bør du altid udskifte begge dæmpere samtidigt. Hvis du kun skifter den ene, vil den gamle, slidte dæmper overbelaste den nye, så levetiden forkortes markant.
Nem installation og udskiftning
Det kræver minimalt værktøj at skifte en træt gasfjeder. Du skal blot bruge en flad ligekærvet skruetrækker til forsigtigt at vippe den lille metalfjeder i dæmperens ender ud, hvorefter den let kan klikkes af kuglebeslagene. Den nye dæmper trykkes derefter direkte fast hen over de eksisterende Ø10 mm kugler. Husk at placere den nye gasdæmper, så stemplet vender nedad og derved bliver smurt med olie, når gasdæmperen er i brug.
Beslag til gasdæmpere
Vi har flere forskellige beslag til vores gasdæmpere. De fleste af vores gasdæmpere monteres over en Ø10 mm kugle i hver ende, som sidder på beslagene. Man trykker blot gasdæmperen fast ovenpå kuglen. Der sidder en fjeder i enderne af gasdæmperen, hvori kuglen på beslagene passer. Der er beslag, som passer til montering i skabet og til lågen – både på siden af lågen eller indeni. Til alle vores gasdæmpere ”UP” kan man i et skema under hvert produkt se, hvordan beslagene skal placeres på lågen og i skabet for at lågen åbner i 80, 90 eller 100 grader. Målene er forudsat efter, at man har en låge med en vægt på 5-15 kg.






















