Servicevilkår

Handelsbetingelser

Vi har her samlet de informationer, som du behøver for at kunne handle hos Beslagskassen.dk

Kontakt os

Er der alligevel noget, som du savner svar på, eller har du problemer med at handle i webshoppen, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Send os en mail eller ring til os - så finder vi en løsning :-) Vores kontaktinformationer finder du nede i bunden af hjemmesiden.

Telefontid: Hverdage mellem kl. 8.00-13.00. Svarer vi ikke, så læg en besked eller send SMS, så svarer vi hurtigst muligt.

Mail: Vi svarer på din mail så hurtigt, som vi kan. Nogle spørgsmål kræver dog, at vi kontakter eksterne leverandører for at kunne give dig et fyldestgørende svar. Vi svarer dog altid inden for 48 timer på hverdage på din mail. I ferieperioder kan der forekomme længere svartider, men din mail vil altid blive besvaret med en auto-mail, som angiver, hvornår vi igen kan besvare din mail.

Kort om os

CVR. nr.: DK31235952

Virksomhedsejere af Beslagskassen.dk I/S: Anne Buchholt & Hans Lund Nielsen.

Vi er: 
Anne Buchholt - født 1976 - Hans Lund Nielsen - født 1972 - Vi er gift og bosat på adressen.

Virksomhedens etableringsår: 1. januar 2008

Sådan handler du hos Beslagskassen.dk

Først og fremmest skal du finde de varer, som du ønsker at købe under vores varegrupper i webshoppen. Klik derefter på billedet eller vareteksten, så bliver du ført videre ind på en ny side med mere information omkring den enkelte vare. I nogle tilfælde skal du tage stilling til, hvilken længde/størrelse/farve, som du ønsker at købe varen i - eller hvilket beslag, du ønsker at købe. Når du har valgt dette, kan du trykke på "læg i kurv"-knappen - Husk også at vælge "antal". Derefter kan du vælge at shoppe videre eller gå til betaling.

Når du er færdig med at shoppe og har fundet alle de varer, som du ønsker at købe på hjemmesiden, så skal du udfylde alle oplysninger såsom navn, adresse, telefon nr, mailadresse - og tage stilling til, hvordan du ønsker at få varen leveret (hjemmelevering, firmalevering eller pakkeshop) samt hvordan du ønsker at betale (kortbetaling, mobilepay, bankoverførsel eller EAN betaling).

Når du er kommet igennem disse punkter og har gennemført din ordre, så behandler vi den hurtigst muligt. Du hører nærmere fra os - men som udgangspunkt sender vi alle ordrer modtaget på hverdage inden kl. 13. Vi sender ikke ordrer afsted i weekenderne. I ferier kan der være andre deadlines, men det vil være beskrevet på forsiden i webshoppen.

Bemærk i øvrigt - Vi kontakter dig kun telefonisk, hvis vi har et hurtigt spørgsmål vedrørende din ordre. Ellers vil al anden korrespondance vedr. din ordre foregå via mail.

Priser

Alle priser på hjemmesiden www.beslagskassen.dk kan ses under vareteksten, hvor der står “Pris”, og alle priser er inklusiv moms. Alle priser er i danske kroner (DKK). Vær opmærksom på, om der i vareteksten til sidst står et antal, som prisen gælder for f.eks. “Hyldebærer Ø5x20 mm, elgalvaniseret (10 stk)” Her modtager man altså 10 stk (som er minimumskøbet) af denne vare for den pris, som der står under vareteksten.

Salgs- og leveringsbetingelser

Følgende betingelser gælder for alle handler/leverancer fra Beslagskassen.dk:

Ordrebekræftelse: Alle ordrer bekræftes automatisk via e-mail, og du vil indenfor max 48 timer på hverdage blive kontaktet på mail eller telefon af Beslagskassen.dk, hvis der er problemer med din leverance i form af restordrer/udsolgte varer. Bemærk! Din ordrebekræftelse kan være endt i dit spamfilter.

Betaling: Ordren kan betales enten med kreditkort (dankort, mastercard, visa, visa electron, Maestro, China Unionpay eller JCB), mobilepay, bankoverførsel (bemærk - ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen) eller EAN (kun offentlige institutioner).

Vi tager ikke kortgebyrer.

Beslagskassen.dk anvender en betalingsgateway fra Quickpay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet og godkendt af Nets. Alle kortdata sendes krypteret. Hvis vi ikke er i stand til at levere hele ordren, kan vi reducere betalingen til det nye ordretotal (kun ved betaling med kort/mobilepay). Vi kan derimod ikke øge beløbet, såfremt du ønsker at tilføje én eller flere varelinjer. Send os en mail herom, hvis du ønsker ændringer i din ordre. Så finder vi sammen frem til den bedste løsning. Vi trækker først beløbet for ordren, når varerne sendes.

Bank: Vestjysk bank - Reg. nr. 7600 Konto nr. 0002031052. Oplys venligst dit ordrenr. ved bankoverførsel.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

  1. Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller

  2. Pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.


Levering: Bestiller du inden kl. 13.00 på hverdage, så sender vi som udgangspunkt din ordre af sted samme dag. Vi leverer med GLS 1-2 dage efter, at vi har registreret din indbetaling. Bemærk, hvis det er i en ferieperiode, så kan der i nogle tilfælde være lidt ekstra leveringstid. Vi gør altid opmærksom på, hvornår vi sender ordrer næste gang på vores hjemmeside øverst. Har du valgt bankoverførsel, så afventer vi din indbetaling, førend vi sender varerne af sted. Du modtager en faktura på mail.


Leveringstiden afhænger af, hvilken form for forsendelse, du har valgt:

Pakke leveret til Pakkeshop: Leveringstid: 1-2 dage til den ønskede pakkeshop.

Pakke med omdeling - privat eller business : Leveringstid: 1-2 hverdage til adressen.

Alle ordrer sendes med GLS. Vi har ikke mulighed for at sende med andre transportører. Du er naturligvis velkommen til selv at booke afhentning af varerne hos os med en anden transportør. Hvis du ønsker dette, så ring til os og aftal nærmere med os.

Fragt: Fragtprisen for leverancer i Danmark er på nuværende tidspunkt mellem 49-69 kr afhængigt af køb og type af forsendelse. Taksterne reguleres løbende efter GLS' takster. Ønskes varer leveret i udlandet, er fragten fra 150-800 kr. afhængigt af, hvor i verden de ønskes leveret. I visse tilfælde (uden for Europa) kan vi ikke sende med GLS, men vælger en anden transportør, som leverer til det pågældende land.

Fortrydelsesret

Returvarer: Du har som forbruger altid 14 dage fra du modtager varerne til at meddele os, at du har fortrudt dit køb - og derefter 14 dage til at returnere varerne i, når du handler med Beslagskassen.dk. Hvis du har bestilt flere forskellige varer på en ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du har modtaget den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til mail@beslagskassen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidigt at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet: Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering: Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at varen returneres, og det er dig, som hæfter, hvis der opstår en skade under transporten, eller hvis pakken bliver væk.

Alle varer købt hos Beslagskassen.dk kan returneres enten med brev (vægt under 2 kg -kun  Post Nord) eller som pakke. Du vælger selv, hvilken transportør du bruger til levering af varerne hos os. 

Varens stand, når du sender den retur: Du har i de 14 dage lov til at teste og prøve varerne inden, at du beslutter, om du vil beholde dem. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du må ikke tage den i egentlig brug. En vare betegnes som brugt, hvis den er brugt udover, hvad der vil være muligt for at afprøve varen i en fysisk butik. Varerne skal (så vidt det er muligt) returneres i original emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Hvis varen returneres i brugt stand, betyder det, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi og i visse tilfælde kan de betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vurderes det, at varens værdi er forringet, kan Beslagskassen.dk i henhold til forbrugeraftaleloven fratrække penge for slitagen, hvorved det ikke er det fulde beløb for varen, som krediteres til køber.

Tilbagebetaling af købsbeløbet: Hvis du fortryder dit køb, får du pengene tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, som du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger fra dig herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget besked om, at du vil fortryde aftalen. Beløbet for returvarer indsættes altid på den konto, hvor pengene oprindelig er modtaget fra. Enten via kort eller via bankoverførsel. Har du overført pengene til os via bankoverførsel, så husk at opgive dit konto nr til os sammen med dine returvarer.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil, at vi har modtaget varen, medmindre at du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Beslagskassen.dk
Skautruplundvej 1, Tvis
7500 Holstebro

Du kan også fortryde købet ved at aflevere varen personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varer, der ønskes ombyttet til en anden størrelse, vil blive forbyttet inden for 2-3 arbejdsdage efter, at vi har modtaget dine returvarer. Udgiften til returvarer afholdes af dig. Ønsker du at få pengene retur og har du tidligere valgt bankoverførsel på din ordre, vil det lette vores ekspedition, hvis du sender os dine bankoplysninger på email. Vi skal bruge dit registreringsnummer og kontonummer. Har du betalt med kort eller mobilepay, kan vi kreditere dig beløbet uden, at yderligere oplysninger fra dig er nødvendige. Vi krediterer dig det fulde beløb incl. fragt - dog skal du selv betale for returfragten af varerne.

Reklamation: Købelovens mangelsregler gælder for varekøb, når du handler hos os som forbruger. I henhold til købeloven ydes der 2 års reklamationsret mod fabrikationsfejl på alle produkter. Er der fejl eller mangler ved en vare leveret af Beslagskassen.dk, bør du hurtigst muligt kontakte os. Som forbruger har du pligt til at beskrive og på forlangende fremvise, hvilken fejl eller mangel, der er tale om. Reklamationsretten gælder kun, hvis du har brugt varen på almindelig og forsvarlig vis, ikke har anvendt den fejlagtigt og ikke selv har forvoldt skade på varen. Beslagskassen.dk ombytter eller reparerer så vidt muligt defekte varer, men vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen - alt efter den konkrete situation og ønske fra dig, som forbruger. Dette betinger dog, at reklamationen er berettiget, hvilket vil være op til Beslagskassen.dk at afgøre.

Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes retur i forsvarligt emballage, og husk at få en kvittering ved afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Beslagskassen.dk
Skautruplundvej 1, Tvis
7500 Holstebro

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til vores adresse. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Sikkerhed og personoplysninger: Du kan trygt handle hos Beslagskassen.dk. Når du bestiller varer hos os, indtaster du dit navn, adresse, telefonnummer samt emailadresse - for det første for, at vi kan levere varerne hos dig, men også for at vi har mulighed for at kontakte dig, hvis det bliver nødvendigt angående din ordre. Vi gemmer disse oplysninger i vores kundekartotek i op til 2 år, således at du ikke skal indtaste disse oplysninger på ny, hvis du vælger at bestille varer hos os mere end én gang. Vi garanterer, at disse personlige oplysninger ikke bliver solgt, udlejet eller på anden måde videregivet til andre. Når du anvender betalingskort hos os, bliver de indtastede kortoplysninger automatisk krypteret og sendt elektronisk via en sikker forbindelse til Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS), som gennemfører din betaling. Beslagskassen.dk kommer hverken i besiddelse af dit kort- eller kontonummer. Vi modtager blot et transaktionsnummer, så PBS kan overføre din betaling til os.

Personoplysningerne registreres hos Beslagskassen.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige hos Beslagskassen.dk er Anne Buchholt.

Som registreret hos Beslagskassen.dk har du altid mulighed for at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du ifølge persondataloven. Henvendelse i denne forbindelse skal ske til: mail@beslagskassen.dk

Ansvar: Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge. Beslagskassen.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser, virus eller andet opstået som følge af brug af e-mail eller downloads - dette gælder medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

 

Klageadgang: Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på mail: mail@beslagskassen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende din klage til:

Center for klageløsning
Nævnenes hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klageportalen for nævnenes hus

For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som vil klage over, have kostet mindst 1110 kr. og højest 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet. Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket uanset beløbets størrelse. Læs mere her.


Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommisionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 03-06-2024.

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til:

Beslagskassen.dk
Skautruplundvej 1, Tvis
7500 Holstebro

Email: mail@beslagskassen.dk

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

________________________________________________________________________________________


Ordre nr. _______________ Bestilt d. _____________________ Modtaget d. _________________________


Forbrugerens navn: ______________________________________________________


Forbrugerens adresse: ______________________________________________________________________



Forbrugerens underskrift: ______________________________________________________________________



Dato: ________________ Bemærkninger: 



______________________________________________________



_______________________________________________________________________________________



_______________________________________________________________________________________



_______________________________________________________________________________________