Knopper og greb i mange varianter
På siden finder du knopper og greb i mange forskellige materialer, former og størrelser. Det behøver ikke være hverken dyrt eller omfangsrigt at forny stilen i sin bolig. Med en gang maling, nye møbelben og møbelgreb, kan du forvandle et gammelt eller kedeligt møbel til et unikt objekt, der giver liv til resten af rummet.
De fine porcelænsgreb kan give indretningen et romantisk touch, mens de smukke messinggreb giver et eksklusivt look. Er du til et mere råt udtryk, kan du tage et kig på vores knopgreb i antik messing eller vores udvalg af sorte greb. Vi tilbyder mange forskellige smukke trægreb og lædergreb, som passer godt ind i den skandinaviske indretning.
Vælg de rette greb til køkkenlåger, skabe og kommoder
Når du skal vælge greb, kan det være en god ide at overveje, hvilket udtryk du ønsker at skabe. Måske har du allerede nogle gamle knopper siddende? I så fald er det også smart, hvis den nye model kan dække eller passe i hullerne.
I køkkenet er det rart at kunne åbne skuffer og låger hurtigt og nemt. Derfor er de større eller længere modeller oplagte som greb til køkkenlåger, da de er nemme at få fat i.
Greb til skabe
Som greb til skabe eller kommoder, er de mindre modeller perfekte, da de ikke fylder for meget på møblet. Har du et lille natbord, er et mindre knop oplagt, da det stadig giver et nyt udtryk, men uden at dominere møblet. Vi har masser af oplagte greb, som passer godt til alle typer af mindre skabe, skænke, kommoder eller reoler. F.eks. har vi mange smukke knopper i messing, hvis man ønsker et moderne, varmt og eksklusivt look i sin bolig. Porcelænsgreb er også et super moderne valg til skabe, da der er noget simpelt og romantisk over disse greb. Vi har en del varianter af porcelænsgreb - store som små, som vil klæde de fleste skabe godt. Foretrækker du et mere råt og hårdt look i din bolig, så vil vores sorte knopper måske være noget for dig? De passer også godt til alle typer af skabe. Til skabene i børneværelset kan vi tilbyde dig plastikgreb i flere forskellige farver, som vil give liv og glade farver.
Hvor højt skal greb sidde?
Hvor højt grebet skal sidde kommer meget an på møblet, som det skal monteres på, og hvad du selv foretrækker. Er skuffefronten meget smal - eksempelvis på en kommode, kan det være en fordel at montere grebet i midten.
Hvordan monterer man greb?
Start med at måle op, så du er sikker på grebene kommer til at sidde ens på alle låger og skuffer. Har der været gamle greb, så gå efter at dække hullerne med de nye bedst muligt. Man kan evt. tilkøbe skiver, som dækker de gamle mærker. Se vores udvalg under tilbehør til greb.
Forbor hullerne til grebene, så du nemmere kan få skruen i. Placer grebet og skru det fast fra bagsiden af skuffen med de medfølgende skruer. Vi anbefaler, at du anvender en boreskabelon til greb, som også findes under tilbehør til greb. De skruer, som medfølger, når du køber dine greb hos os, er i en standardlængde, som passer til de mest brugte lågetykkelser på 19 mm til 25 mm. Har du brug for skruer i andre længder – f.eks. til en meget tyk eller en meget tynd låge, så skriv det gerne i bemærkninger på ordren – så vil vi gøre vores bedste for at imødekomme dit ønske.
Kan man skifte greb på køkkenlåger?
Man kan sagtens skifte greb på sine køkkenlåger, og det er ofte en god og billig måde at give køkkenet nyt liv. Det er nemmest at skifte sine gamle greb, hvis man finder en ny model, der har samme hulafstand – altså den afstand, som der er imellem de to huller, hvori grebene monteres. På den måde slipper man for at bore nye huller i sine låger, men kan blot afmontere de gamle og montere de nye. Vær dog opmærksom på, at de gamle greb godt kan efterlade mærker eller skjolder, når man tager dem af køkkenlågen, hvis de har siddet monteret i mange år. Enten kan man rengøre lågen godt og grundigt, så det ikke ses – men i nogle tilfælde vil dette ikke være nok. Så må man enten overveje at male lågerne eller montere nogle dækkende skiver under de nye greb, så man ikke kan se mærkerne. Vi har flere gode skiver, som kan anvendes, som du finder under tilbehør til greb.