Skuffeindlægget er let at rengøre, så skufferne forbliver rene og pæne og de er lette at klippe til, så de passer i dine skuffer. Skuffeindlæg kan også anvendes på hylder i skabe.
Skuffeindlægget er lavet i kvalitetsgummi eller plastik og er også vandafvisende og giver en optimal beskyttelse af dine skabe og skuffer.
Vi har skuffeindlæg eller skuffeunderlag i flere forskellige farver og de fleste af dem kan du selv skære til i de ønskede mål, så du får masser af beskyttelse i form af gummimåtte til dine skuffer og skabsbunde.
Samlet set kan et skuffeunderlag være en smart investering for at optimere både funktionalitet og udseende i skuffer og skabe.
Vi har 2 forskellige typer af skuffeindlæg.
Den ene model er produceret i Italien og indeholder en del gummi, der gør materialet blødt og meget let at arbejde med.
Ulempen er dog, at det kan have en lidt skarp lugt af gummi, når man pakker dem ud, men lugten aftager efter lidt tid. Ifølge leverandøren er det på ingen måde sundhedsskadeligt, blot lidt ubehageligt. Man kan derfor med fordel åbne for skuffeindlæggenes poser, tage dem ud og lade dem ligge i nogle dage i et køligere rum, på altanen, i garagen eller lignende, så lugten når at aftage inden, at man skal til at skære dem til og placere dem i skufferne.
Den anden model er fra Polen, som er lidt billigere og indeholder mindre gummi. Dutterne er lidt hårdere på denne model, og skuffeindlægget er generelt ikke helt så blødt som det fra Italien. Men det er nemt at arbejde med og let at skære til og giver et fint resultat.
Begge typer af skuffeindlæg er meget fine og lette at anvende og skære til i de ønskede mål.