Servicevilkår

Vi har her samlet de informationer, som du behøver for at kunne handle hos Beslagskassen.dk

Kontakt os

Er der alligevel noget, som du savner svar på, eller har du problemer med at handle i shoppen, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Send os en mail eller ring til os - så finder vi en løsning :-) Vores kontaktinformationer finder du nede i bunden af hjemmesiden.

Kort om os

CVR. nr.: DK31235952

Virksomhedsejere af Beslagskassen.dk I/S: Anne Buchholt & Hans Lund Nielsen.

Vi er: 
Anne Buchholt - født 1976 - Hans Lund Nielsen - født 1972 - Vi er gift og bosat på adressen.

Etableringsår: 1. januar 2008

Sådan handler du hos Beslagskassen.dk

Find de varer, som du ønsker at købe under vores varegrupper. Klik på billedet eller vareteksten, så bliver du ført ind til mere information omkring den enkelte vare. I nogle tilfælde skal du tage stilling til, hvilken længde du ønsker varen i - eller hvilket beslag, du ønsker at købe. Når du har valgt dette, kan du trykke på "læg i indkøbskurv"-knappen - Husk også at vælge "antal". Derefter kan du vælge at shoppe videre eller gå til betaling.

Når du er færdig med at shoppe, skal du udfylde alle oplysninger såsom navn, adresse, telefon nr, mailadresse - og tage stilling til, hvordan du ønsker at få varen leveret (hjemmeadresse/afhentningssted) samt hvordan du ønsker at betale (kortbetaling, mobile pay, bankoverførsel eller EAN betaling).

Når du er kommet godt igennem disse punkter og har gennemført din ordre, så behandler vi den hurtigst muligt. Du hører nærmere fra os - men som udgangspunkt afsender vi alle ordrer modtaget på hverdage inden kl. 13. I ferier kan der være andre deadlines, men det vil være beskrevet på forsiden i shoppen.

Bemærk i øvrigt - Vi kontakter dig kun telefonisk, hvis vi har et hurtigt spørgsmål vedrørende din ordre. Ellers vil al anden korrespondance vedr. din ordre foregå via mail.

Priser

Alle priser på hjemmesiden www.beslagskassen.dk kan ses under vareteksten, og alle priser er inklusiv moms. Alle priser er i danske kroner (DKK).

Salgs- og leveringsbetingelser

Følgende betingelser gælder for alle handler/leverancer fra Beslagskassen.dk:

Ordrebekræftelse: Alle ordrer bekræftes automatisk via e-mail, og du vil inden for max 48 timer på hverdage blive kontaktet på mail eller telefon af Beslagskassen.dk, hvis der er problemer med din leverance i form af restordrer/udsolgte varer. Bemærk! Din ordrebekræftelse kan være endt i dit spamfilter.

Betaling: Ordren kan betales enten med kreditkort (dankort, mastercard, visa, visa electron, Maestro, China Unionpay eller JCB), mobile pay, Bankoverførsel (bemærk - ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen) eller EAN (kun offentlige institutioner).

Vi tager ikke kort gebyrer.

Beslagskassen.dk anvender en betalingsgateway fra Quickpay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet og godkendt af Nets. Alle kortdata sendes krypteret. Hvis vi ikke er i stand til at levere hele ordren, kan vi reducere betalingen til den nye ordretotal (kun ved betaling med kort/mobilepay). Vi kan derimod ikke øge beløbet, såfremt du ønsker at tilføje én eller flere varelinjer. Send os en mail herom, hvis du ønsker ændringer i din ordre. Så finder vi sammen frem til den bedste løsning. Vi trækker først beløbet for ordren, når varerne afsendes.

Bank: Vestjysk bank - Reg. nr. 7600 Konto nr. 0002031052. Oplys venligst dit ordrenr. ved bankoverførsel.

Levering: Vi sender normalt din ordre 1-2 hverdage efter, at vi har registreret din betaling. Bemærk: Hvis det er i en ferieperiode (Påske, jul...) kan der i nogle tilfælde forventes lidt ekstra leveringstid. Dog vil vi altid gøre opmærksom på - på hjemmesiden, hvornår vi afsender ordrer i ferieperioder. Din ordre afsendes først, når vi har modtaget din betaling, hvis du betaler via bankoverførsel. Bemærk: Ved bankoverførsel kan der gå flere arbejdsdage, førend pengene er på vores konto.

Leveringstiden afhænger af, hvilken form for forsendelse, du har valgt:

Pakke leveret til Pakkeshop: Leveringstid: 1-2 dage til den ønskede pakkeshop.

Pakke med omdeling - privat eller business : Leveringstid: 1-2 hverdage til adressen.

Alle ordrer sendes med GLS. Vi har ikke mulighed for at sende med andre transportører. Du er naturligvis velkommen til selv at booke afhentning af varerne hos os med en anden transportør. Hvis du ønsker dette, så ring til os og aftal nærmere med os.

Fragt: Fragtprisen for leverancer i Danmark er på nuværende tidspunkt imellem 45-65 kr afhængigt af køb og type af forsendelse. Taksterne reguleres løbende efter GLS' takster. Ønskes varerne leveret i udlandet, er fragten fra 99-459 kr.

Returvarer: Du har som forbruger altid 14 dage fra du modtager varerne til at meddele os, at du har fortrudt dit køb - og derefter 14 dage til at returnere varerne i, når du handler med Beslagskassen.dk. Hvis du har bestilt flere forskellige varer på en ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du har modtaget den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til mail@beslagskassen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidigt at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet: Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering: Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at varen returneres, og det er dig, som hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Alle varer købt hos Beslagskassen.dk kan returneres enten med brev (vægt under 2 kg) eller som pakke. Du vælger selv, hvilken transportør du bruger til levering af varerne hos os. 

Varens stand, når du sender den retur: Du har i de 14 dage lov til at teste og prøve varerne inden, at du beslutter, om du vil beholde dem. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du må ikke tage den i egentlig brug. En vare betegnes som brugt, hvis den er brugt udover, hvad der vil være muligt for at afprøve varen i en fysisk butik. Varerne skal så vidt at det er muligt returneres i original emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Hvis varen returneres i brugt stand, betyder det, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi. Vurderes det, at varens værdi er forringet, kan Beslagskassen.dk i henhold til forbrugeraftaleloven fratrække penge for slidtagen, hvorved det så ikke er det fulde beløb for varen, som krediteres til den oprindelige køber.

Tilbagebetaling af købsbeløbet: Hvis du fortryder dit køb, får du pengene tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, som du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger fra dig herunder leveringsomkostninger senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget besked om, at du vil fortryde aftalen. Beløbet for returvarer indsættes altid på den konto, hvor pengene oprindelig er modtaget fra. Enten via kort eller via bankoverførsel. Har du overført pengene til os via bankoverførsel, så husk at opgive dit konto nr til os sammen med dine returvarer.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil, at vi har modtaget varen, medmindre at du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Beslagskassen.dk
Skautruplundvej 1, Tvis
7500 Holstebro

Du kan også fortryde købet ved at aflevere varen personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

NB! Du er velkommen til at levere pakken til : Købmand Spar, Skautrupvej 1, Tvis, 7500 Holstebro - så henter vi den ved lejlighed. Dette er det eneste sted, hvor vi vil afhente pakker. Ellers bedes du sende returpakken til vores adresse. Spar købmanden har på nuværende tidspunkt mulighed for at tage imod pakker fra GLS, DAO og Post Nord. Husk at sørge for, at vi får besked om afhentning via SMS på tlf. 21 72 35 51.

Varer, der ønskes ombyttet til en anden størrelse, vil blive forbyttet inden for 2-3 arbejdsdage efter, at vi har modtaget dine returvarer. Udgiften til returvarer afholdes af dig. Ønsker du at få pengene retur og har du tidligere valgt bankoverførsel på din ordre, vil det lette vores ekspedition, hvis du sender os dine bankoplysninger på email. Vi skal bruge dit registreringsnummer og kontonummer. Har du betalt med kort eller mobile pay, kan vi kreditere dig beløbet uden, at yderligere oplysninger fra dig er nødvendige. Vi krediterer dig det fulde beløb incl. fragt - dog skal du selv betale for returfragten af varerne.

Reklamation: Købelovens mangelsregler gælder for varekøb. I henhold til købeloven ydes der 2 års reklamationsret mod fabrikationsfejl på alle produkter. Er der fejl eller mangler ved en vare leveret af Beslagskassen.dk, bør du hurtigst muligt kontakte os. Som forbruger har du pligt til at beskrive og på forlangende forevise, hvilken fejl eller mangel, der er tale om. Reklamationsretten gælder kun, hvis du har brugt varen på almindelig og forsvarlig vis, ikke har anvendt den fejlagtigt og ikke selv har forvoldt skade på varen. Beslagskassen.dk ombytter eller reparerer så vidt muligt defekte varer, men vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen - alt efter den konkrete situation og ønske fra dig, som forbruger. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, hvilket vil være op til Beslagskassen.dk at afgøre.

Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes retur i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for forsendelsen, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Beslagskassen.dk
Skautruplundvej 1, Tvis
7500 Holstebro

Sikkerhed og personoplysninger: Du kan trygt handle hos Beslagskassen.dk. Når du bestiller varer hos os, indtaster du dit navn, adresse, telefonnummer samt emailadresse - for det første for, at vi kan levere varerne hos dig, men også for at vi har mulighed for at kontakte dig, hvis det bliver nødvendigt angående din ordre. Vi gemmer disse oplysninger i vores kundekartotek i op til 2 år således, at du ikke skal indtaste disse oplysninger på ny, hvis du vælger at bestille varer hos os mere end én gang. Vi garanterer, at disse personlige oplysninger ikke bliver solgt, udlejet eller på anden måde videregivet til andre. Når du anvender betalingskort hos os, bliver de indtastede kortoplysninger automatisk krypteret og sendt elektronisk via en sikker forbindelse til Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS), som gennemfører din betaling. Beslagskassen.dk kommer hverken i besiddelse af dit kort- eller kontonummer. Vi modtager blot et transaktionsnummer, så PBS kan overføre din betaling til os.

Personoplysningerne registreres hos Beslagskassen.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige hos Beslagskassen.dk er Anne Buchholt.

Som registreret hos Beslagskassen.dk har du altid mulighed for at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du ifølge persondataloven. Henvendelse i denne forbindelse skal ske til: mail@beslagskassen.dk

Ansvar: Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle hos os. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge. Beslagskassen.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser, virus eller andet opstået som følge af brug af e-mail eller downloads - dette gælder medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Klageadgang: Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på mail: mail@beslagskassen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende din klage til:

Center for klageløsning
Nævnenes hus
Toldboden 2
8800 Viborg

www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-kommisionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 23-03-2021.

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til:

Beslagskassen.dk
Skautruplundvej 1, Tvis
7500 Holstebro

Email: mail@beslagskassen.dk

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:



________________________________________________________________________________________



Ordre nr. _______________ Bestilt d. _____________________ Modtaget d. _________________________



Forbrugerens navn: ________________________________________________________________________



Forbrugerens adresse: ______________________________________________________________________



Forbrugerens underskrift: ___________________________________________________________________



Dato: ________________ Bemærkninger: ______________________________________________________



________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________