Beslagskassens Kundeservice
Vi har her samlet de informationer, som du behøver for at kunne handle i Beslagskassen.
Er der alligevel noget, som du savner svar på, eller har du problemer med at handle i shoppen, så er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Send os blot en mail på beslagskassen@beslagskassen.dk, og vi vil svare dig hurtigst muligt.
Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde og Beslagskassen.dk
Kontakt
Beslagskassen.dk I/S, Skautruplundvej 1, Tvis, 7500 Holstebro. CVR nr: 31235952. Email: beslagskassen@beslagskassen.dk
Virksomhedsejere: Hans Lund Nielsen & Anne Buchholt
Etableringsår: 1. januar 2008
Sådan handler du i Beslagskassen.dk
Find de varer, som du ønsker at købe under vores Varegrupper. Du kan også logge ind først, og derefter putte varer i kurven. Du kan klikke på billederne, hvis du ønsker et større billede eller på vareteksten, hvor der i mange tilfælde vil være mere tekst at læse vedrørende produktet. Tryk "køb nu" ud for varen, hvis du ønsker at placere den i indkøbskurven og indtast, hvor mange stk du ønsker. Bemærk, at der for nogle varer vil være et minimumskøb. Når du har præcis de produkter, som du ønsker i de rigtige antal, trykker du på " til kassen"-knappen, hvorefter at du vil blive bedt om at logge på (hvis du ikke er logget på) (hvis du alllerede er medlem*), hvis du er ny kunde, skal du udfylde forskellige felter med navn, adresse, emailadresse og telefon nr. En sidste mulighed er at bestille varerne uden at oprette dig som kunde. Hermed har du ikke mulighed for at skrive en ordrebekræftelse ud senere, eller hvis du vil handle en anden gang i butikken, skal du indtaste alle oplysninger én gang til, da dine informationer ikke bliver gemt. *Bemærk, at medlem betyder ikke, at du får tilsendt mails med mindre, at du har krydset ja til nyhedsbrev. Den primære fordel ved at være medlem er, at hvis du ønsker at handle i shoppen en anden gang, skal du ikke oprette dig igen, men kan nøjes med at logge ind med din mailadresse og password.
Du bliver efter login/oprettelse som medlem spurgt om, hvilken leveringsaddresse varerne skal sendes til, og der bliver tilføjet 60,- i fragt (gælder inden for Danmark) til din ordre, og du har mulighed for at skrive en kommentar til os på din ordre. Dernæst skal du vælge, om du vil betale med Dankort eller overføre pengene via bank. Til sidst skal du kontrollere, at alle informationer er korrekte, og krydse af i rubrikken med, at du har læst og forstået handelsbetingelserne. Og til sidst "Godkend ordre". Du har nu mulighed for at udskrive en ordrebekræftelse. Ordren er nu afsendt til Beslagskassen.dk.
Priser
Alle priser på hjemmesiden Beslagskassen.dk kan ses til højre for varen, og alle priser er inklusiv moms.
Salgs- og leveringsbetingelser
Følgende betingelser gælder for alle handler/leverancer fra Beslagskassen.dk:
Ordrebekræftelse: Alle ordrer bekræftes automatisk via e-mail, og du vil inden for max 48 timer på hverdage blive kontaktet pr. email af Beslagskassen.dk, hvis der er problemer med din leverance i form af restordrer/udsolgte varer.
Betaling: Ordren kan betales enten med kreditkort (Dankort) eller via Bankoverførsel. Beslagskassen.dk anvender en betalingsgateway fra Quickpay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet og godkendt af Pbs. Alle kortdata sendes krypteret. Hvis vi ikke er i stand til at levere hele ordren, kan vi reducere betalingen til den nye ordretotal (kun Dankort). Vi kan derimod ikke øge beløbet, såfremt du ønsker at tilføje én eller flere varelinjer. Send os en mail herom, hvis du ønsker ændringer i din ordre. Så finder vi sammen frem til den bedste løsning. Vi trækker først beløbet, når varerne er klar til afsendelse. Bank: Handelsbanken Reg. nr. 7648 Konto nr. 1012458. Oplys venligst dit ordrenr. ved bankoverførsel.
Levering: Vi sender normalt din ordre 1-4 arbejdsdage efter, at vi har modtaget din betaling. Bemærk: Hvis det er i en normal ferieperiode (Påske, jul...) kan der i nogle tilfælde påregnes lidt ekstra leveringstid, og har du brug for varen hurtigt, bedes du venligst notere det i kommentarfeltet på ordren. Så skal vi gøre vores bedste for at imødekomme dit ønske. Din ordre afsendes først, når vi har modtaget din betaling. Bemærk: Via bankoverførsel kan der gå op til 3 arbejdsdage, førend pengene er på vores konto. Langt de fleste ordrer sender vi som pakker med Post Danmark. Enkelte ordrer vil blive afsendt i boblekuverter som maxibrev. Vi tager en fast takst (60,-) uanset volumen på din ordre. Så bestiller du mange varer, skal du kun betale 60,-, selvom forsendelsen reelt er noget dyrere. Sender vi dine varer i en pakke, sender vi dig et tracking nummer på email, når leverancen er klar til afsendelse.
Fragt: Fragtprisen (fast takst uanset omfang og volumen af din ordre) er på nuværende tidspunkt sat til 60,- dkk og reguleres efter Post Danmarks takster for pakker. Ønskes varerne leveret i udlandet, beregner vi en fragtpris ud fra de gældende takster hos Post Danmark. Oplysningerne sendes til dig på e-mail.
Returvarer: Du har altid 14 dages retur/fortrydelsesret, når du handler med Beslagskassen.dk fra den dato, hvor du har modtaget varerne. Varerne skal returneres i original emballage. Varer, der ønskes ombyttet til en anden størrelse, vil blive forbyttet inden for 2-3 arbejdsdage efter, at vi har modtaget dine returvarer. Udgiften til returvarer afholdes af dig. Du kan dog ikke returnere skaffevarer, der er bestilt specielt til dig. Ønsker du at få pengene retur, vil det lette vores ekspedition, hvis du sender os dine bankoplysninger på email. Vi skal bruge dit registreringsnummer og kontonummer. Vi returnerer pengene til din konto inden for 1-3 dage efter, at vi har modtaget dine returvarer. Bemærk: Vi returnerer ikke fragtbeløbet, men kun varebeløbet.
Reklamation og Garanti: I henhold til købeloven ydes der 2 års garanti mod fabrikationsfejl på alle produkter. Er der fejl eller mangler ved en vare leveret af Beslagskassen.dk, bør du hurtigst muligt kontakte os. Som forbruger har du pligt til at beskrive og på forlangende vise, hvilken fejl eller mangel, der er tale om. Reklamationsretten gælder kun, hvis du har brugt varen på almindelig og forsvarlig vis, ikke har anvendt den fejlagtigt og ikke selv har forvoldt skade på varen. Beslagskassen.dk ombytter eller reparerer så vidt muligt defekte varer, men vi forbeholder os retten til at afvikle en reklamation ved at udbetale varens købspris. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen - alt efter den konkrete situation og ønske fra dig, som forbruger. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, hvilket vil være op til Beslagskassen.dk at afgøre.
Sikkerhed og personoplysninger: Du kan trygt handle hos Beslagskassen.dk. Når du bestiller varer hos os, indtaster du dit navn, adresse, telefonnummer samt emailadresse - for det første for, at vi kan levere varerne hos dig, men også for at vi har mulighed for at kontakte dig, hvis det bliver nødvendigt. Vi gemmer disse oplysninger i vores kundekartotek i op til 2 år således, at du ikke skal indtaste disse oplysninger på ny, hvis du vælger at bestille varer hos os mere end én gang. Vi garanterer, at disse personlige oplysninger ikke bliver solgt, udlejet eller på anden måde videregivet til andre. Når du anvender betalingskort hos os, bliver de indtastede kortoplysninger automatisk krypteret og sendt elektronisk via en sikker forbindelse til Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS), som gennemfører din betaling. Beslagskassen.dk kommer hverken i besiddelse af dit kort- eller kontonummer. Vi modtager blot et transaktionsnummer, så PBS kan overføre din betaling til os.
Ansvar: For at handle hos Beslagskassen.dk skal du være fyldt 18 år og være indforstået med ovenstående handelsbetingelser. Beslagskassen.dk er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser hos Post Danmark. Beslagskassen.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser, virus eller andet opstået som følge af brug af e-mail eller downloads - dette gælder medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.
Forbehold: Beslagskassen.dk tager forbehold for tastefejl, prisændringer, udsolgte varer samt faktorer uden for vores kontrol.